Vaccination ved udlandsrejse.

Lægerne i Tårs tilbyder at hjælpe dig med vaccinationer, hvis du skal
ud at rejse. Ved rådgivning om vacciner støtter vi os til Statens
Seruminstituts opdaterede vejledninger.

For at rådgivningen kan blive så præcis som mulig, beder vi om
detaljerede oplysninger om din/jeres rejseplan. Vi lægger særlig vægt
på:

  • Hvilke(t) land(e) du skal rejse i
  • Hvor længe du skal være i hvert enkelt land
  • Hvordan du rejser: Fly? Tog? Lokale busser? Vandre?
  • Hvordan du bor: Turisthotel? Lokalt hotel? Vandrehjem? Privat?
  • Om der er særlige risikofaktorer, f.eks. trekking i junglen, dårlige hygiejniske forhold, tæt kontakt til lokalbefolkning eller dyr.

Når vi kender din rejseplan, kan vi udarbejde et vaccinationsprogram til dig. Det
er vigtigt, at du kontakter os i god tid, gerne 8 uger før afrejse.
Nogle vacciner skal gives flere gange inden afrejse, og der kan være op
til 1  1/2 uges leveringstid på vacciner.

Vi udarbejder gerne et tilbud på vaccinationerne, beregnet efter tabellen over priser, du kan se nedenfor.

Vaccinerne bestilles hjem i hvert enkelt tilfælde via Statens Seruminstitut. Bestiller du vacciner, som du efterfølgende ikke gør brug af, vil du derfor blive opkrævet vaccinens fulde pris alligevel. Det gælder naturligvis kun, hvis vi har afgivet bestillingen.

I særlige tilfælde kan vaccinen leveres ekspres mod et gebyr – se prisliste.

Priser for vaccination

Vaccine / ydelse Beskyttelsens varighed Pris ca pr. vaccinedosis
1. konsultation, inkl. rådgivning 300,-
2. og følgende kons. 150,-
Hepatitis A (HAVRIX), voksen/barn 1-15 år 1 år efter 1 stik, 25 år efter 2 stik 260/220,-
Hepatitis B, voksen/barn 0-15 år 1 år efter 2 stik, 10 år efter 3 stik 210/170,-
Hepatitis A+B, voksen/barn 1-15 år 1 år efter 2 stik, 25/10 år efter 3 stik 540/550,-
Gul feber (Stamaril) 10 år efter ét stik. Attest gyldig efter 10 dage 360,-
Centraleuropæisk hjernehindebetændelse 350,-
Meningokok, tetravalent 3 år efter ét stik
Tyfus, medicin til indtagelse 1-3 år efter 3 kapsler ca. 230,- for 3 kapsler
Tyfus, til indsprøjtning 3 år efter 1 dosis 265,-
Japansk hjernehindebetændelse (kun voksne > 18 år) 1-2 år efter 2 doser 950,-
Rabies (hundegalskab) 2 år efter 3 doser. REVACCINATION PÅKRÆVET VED EKSPOSITION 680,-
Ekspresgebyr, pris pr. forsendelse Levering førstkommende hverdag (ikke mandag) 530,-
Hastegebyr Levering samme dag, snarest 4010,-
Andre vacciner Pris oplyses på forespørgsel

Der tages forbehold for prisændringer. Ovenstående priser er vejledende.

Praktiske oplysninger

Der tilbydes rabat til hjemmeboende børn og unge
under 21 år. De tilbydes 1. vaccination til halv pris, hvis de rejser
med mindst én fuldt betalende voksen.

Vi har normalt et lille lager af vaccine mod hepatitis A og gul
feber. Øvrige vacciner leveres hver fredag, hvis der er bestilt inden
onsdag middag og kan gives fra mandag (vi ved aldrig, hvornår vi får
varer om fredagen).

Afregning foregår på vaccinationsdagen. Der kan betales kontant eller med fysiske kort. Der kan ikke afregnes med “elektroniske betaling” (feks. Apple Pay eller lign.)

Sygeforsikringen “danmark” giver 50 % i tilskud til både vacciner og
vaccinationshonorar. Det gælder for medlemmer af gruppe 1, 2 eller 5.

Vore priser på vacciner er Seruminstituttets pris oprundet til
nærmeste hele 5 kr. Vi forbeholder os derfor ret til at ændre priserne
uden varsel, hvis SSI ændrer leveringspriserne for at undgå tab.